Psykoterapi

Du er…
Ung, gammel, arbejdsløs eller leder, deprimeret eller blot nysgerrig på personlig udvikling. Du kommer som du er, med det du har, det du ved du vil arbejde med og alt det du måske ikke vidste der ville være godt at se på. Det vigtigste er at du føler jeg er den rigtige terapeut for dig, at der er en god kemi. Det kan du blandt andet finde ud af, ved at ringe til en uforpligtende telefonsamtale.

Stedet?
Jeg tager imod klienter i mit terapilokale på Østerbro på Koldinggade. Jeg sørger for gode stole at sidde i og et glas vand eller en kop te hvis du har brug for det. Det er også muligt at få terapi Zoom/Skype el. lignende skulle du have behov for det.

Min rolle som din terapeut
Er at rumme alt hvad du har brug for at tage med ind i terapien. Hvilket jeg gør med nysgerrighed og ro, fri for fordømmelse. Jeg vil aldrig presse dig til noget du ikke har lyst til. Når jeg foreslår forskellige metoder, som f.eks. tegneterapi eller mediation er det at sammenligne med en guide som kommer med gode råd fra sidelinjen. Jeg kommer aldrig til at fortælle dig hvad du bør gøre, men sammen kan vi dykke ned i de følelser såvel som tanker bag.

Psykoterapi

Eksempler på hvad man kan arbejde med i terapi

Depression

Personlig vækst

Personlig udvikling

Forhold og relationer

Selvværd og selvtillid

Sorg og tab

Traumer

Ændre vaner eller reaktionersmønstre

Få en bedre selvforståelse

Øge livsglæde

Blive en bedre forældre

Angst

Blive bedre til konflikter

Stress

Stress

Få et bedre sexliv

Lav psykisk energi

Terapi kan være gavnligt for alle, uanset om man står over for specifikke udfordringer eller ønsker at arbejde med personlig vækst og selvopdagelse. Det er vigtigt at vælge terapi, når du føler, det er det rette skridt for dig.

Fysioterapi

Et forløb hos mig bygger altid på en grundig undersøgelse af de fysiske symptomer. Jeg skal høre alle detaljer om din skade/smerte så jeg kan danne mig til billede af det fra flest mulige sider. Jeg forholder mig også til de psykiske da jeg er af den overbevisning, at det ikke er muligt at adskille krop og sind, og derfor ikke udelukker den i min undersøgelse.

Vi lever i en verden, hvor vi forventer, at alt hvad vi gør skal skabe resultater øjeblikkeligt. Problemet med denne tankegang er, at det ikke er sådan vi fungerer. Så jeg vil derfor på forhånd mane til tålmodighed – vi skal nok komme i mål.

Selvom jeg vil være der igennem hele forløbet, er den vigtigste behandler dig selv. Det er derfor vigtigt for mig at klæde dig på til opgaven. Her gælder det information omkring problematikken på et anatomisk plan, arbejde med dine ressourcer ift. hvor du skal og kan lægge dine kræfter, bevidstgørelse af dine tankemønstre omkring problemet og meget andet. Du er eksperten i din egen krop, og det skal vi sikre os at du føler hele tiden.

Kom ind med hvad end du kæmper med, og så finder vi den behandling, der virker for dig.

Personlig træning

Personlig træning er for dig, der har et mål om du skal blive fysisk bedre til noget. Personlig træning kan i høj grad minde om fysioterapi. Det er i hvert fald umuligt for mig at slå min fysioterapeutiske tilgang fra, når kroppen er i fokus. Efter en grundig gennemgang af, hvad der er dit problem, lægger vi et program, som passer ind i din hverdag.

Jeg kan godt lide at bruge egen kropsvægt eller meget få træningsredskaber som f.eks. elastikker eller vægte. På den måde er der ingen undskyldning for lige at lægge et kort træningspas ind i frokostpausen på arbejdet eller når bollerne er kommet i ovnen.

Vi vil arbejde os hen mod, at du tager ejerskab over programmet. Det er i høj grad i orden at tilføje en øvelse her eller ændre en anden øvelse der. Husk at Rom ikke blev bygget på én dag. Vi kan desværre ikke bare tage en pille, og så bliver det som vi vil have det. Ændringerne skal nok komme, når bare vi er vedholdende og tålmodige.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.

Personlig træning